Efter at have skiltes, så det ud til at være slut. Gamle flammer dør dog aldrig rigtig ud. Vores veje krydsede endnu engang, og gnisten mellem os tændte endnu en gang. Det magnetiske træk var ubestrideligt, og vi fandt os selv i at bukke under for den rå lyst, der altid havde ulmet under overfladen. Vores intime møde var et vidnesbyrd om den ubestridelige kemi, vi delte. Varmen fra vores lidenskab var til at tage og føle, en dans af liderlighed og længsel, der kun forstærkedes for hvert øjeblik, der gik. Vores kroppe flettede sig sammen i en rytme, der talte mængder, en symfoni af nydelse, der genlød i rummet. Intensiteten i vores møde efterlod os begge forpustede, et vidnesbyrd om dybden af vores forbindelse. Mens vi lå der, brugte og mættede, skyllede en følelse af tilfredshed over os. Det var et øjeblik, der overgik det fysiske, en fejring af den rå, ufiltrerede lidenskab, der eksisterede mellem os.