Efter et rutinebesøg på hospitalet, tog tingene en uventet drejning for vores vovede patient. Hun mærkede en bølge af adrenalin og ophidselse, og besluttede sig for at hengive sig til en lille sololeg, lige der i hospitalsrummets rammer. Synet af hendes hvide outfit, der mindede om hospitalets påklædning, i kontrast til det pulserende røde af hendes undertøj, tilføjede et ekstra lag erotik til scenen. Med et drilsk smil på læben, begyndte hun at udforske sin krop, hendes hænder strejfede frit over hendes kurver. Synet af hende røre ved sig selv, den måde hendes krop reagerede på hendes berøring, var intet mindre end hypnotiserende. Rummet fyldt med den søde duft af hendes lyst, et vidnesbyrd om hendes ugenerte ekshibitionisme. Hendes solospil var et bevis på hendes uhæmmede natur, en visning af rå, ufiltreret lidenskab, der ikke overlod meget til fantasien. Den måde hun bevægede sig på, den måde hun rørte ved sig selv på, var et syn at se, et testamente på hendes uudslukkelige tørst efter nydelse.