I en prædiken fanger en nigeriansk hellig mand sin vellystige ibenholt-ægtefælle med en medkirkegænger. Hendes synd? Et liderligt møde med en velbegavet bror. Konfronteret skynder hun sig at bebrejde ham, men sandheden hersker altid. Han er en Guds mand, men en mand først. Han overtager, kræver hun tjener ham. Hun adlyder ivrigt, hendes kyndige læber arbejder hans skaft. Så bestiger hun ham, rider hans mægtige lem med vild opgivelse. Denne hellige treenighed skaber en symfoni af nydelse, deres støn giver genlyd gennem helligdommen. Dette er mere end bare en synd, det er en velsignet ekstase.